Stadig flere særegne delikatesser finder vej til de maritime gourmetkøkkener, og en af disse er søpindsvin – eller rettere søpindsvinerogn, da det kun er rognen fra disse runde, piggede havdyr, der er interessant som menneskeføde.
I Grønland har der været store forventninger til erhvervsmæssig udnyttelse af søpindsvinene, som der er relativt store forekomster af på en del kyststrækninger.
Derfor bevilgede NORA i 2006, 2007 og 2008 tilsammen 560.000 kroner til et forsøgsprojekt, hvis formål var at undersøge forekomsten af søpindsvin samt deres kvalitet i kystområderne omkring byen Sisimiut i Grønland og overførsel af fangst- og opdrætskompetencer fra Norge, hvor der i længere tid er foregået erhvervsmæssig udnyttelse af søpindsvin, til Grønland. Desuden skulle projektet omfatte bearbejdning af råvaren samt de særlige problemstillinger, der er i forbindelse med lagring og transport af søpindsvin.
Det var den norske forskningskoncern Nofima, hvis forskning er rettet mod madvareindustrien til lands og til vands, der stod for projektet. Det blev udført i samarbejde med erhvervspartnere i Sisimiut og lokale fiskere.
Endnu er søpindsvinene ikke blevet den grønlandske kaviar i eksportværdi, som enkelte avisoverskrifter spåede dengang, men projektet viste dog med al ønskelig tydelighed, at potentialet er der.
Markedet for søpindsvin er fortrinsvis i Japan, men delikatessen har i større grad også vundet indpas i flere europæiske maritime gourmetkøkkener.
Der er flere udfordringer i forbindelse med kommerciel udnyttelse af de grønlandske søpindsvin, som skal løses, da der i mange henseender er tale om et sårbart havdyr, der samtidig lever i følsomme naturomgivelser.
For eksempel må fangsten tilpasses, så der ikke bliver høstet for mange søpindsvin, og ligeledes må fangstmetoden tilpasses, så den tager størst mulig hensyn til de sårbare havbiologiske forhold i de kystnære områder, hvor forekomsterne er.
I Norge er søpindsvin for eksempel fortrinsvis høstet manuelt ved dykning, men dykkerne er meget dyre i drift, hvilket går ud over konkurrenceevnen i forhold til for eksempel Chile, der også eksporterer søpindsvin. Nofima konkluderer i sin rapport, at specielle søpindsvinefælder har vist sig at være den mest lovende fangstmetode.
En anden stor udfordring er transporten af friske søpindsvin, da de er meget skrøbelige både med hensyn til selve transporten og deres holdbarhed i fersk tilstand. Det kræver en omhyggelig planlagt logistik og lagerfaciliteter. Et alternativ kan være indfrysning af rognene før transport.